| ||||
| JTI personprofil og udviklingsværktøj
Skjoet tilbyder JTI personprofiler - forkortelsen JTI står for Jungiansk Type Indeks - baseret på den schweiziske psykolog C. G. Jungs lære om psykologiske typer. JTI er den skandinaviske version af den meget brugte amerikanske MBTI personprofil , hvor MBTI står for Meyers Briggs Type Indicator. JTI er et ikke evaluerende psykologisk værktøj. Dette betyder, at det viser noget om, hvordan mennesker kan være forskellige, uden at dette indebærer en sortering i for eksempel "god" eller "mindre god". Vi har valgt JTI som personprofilværktøj, fordi det er enkelt at anvende og let at forstå. JTI personprofilen gør det muligt at sige noget om, hvad der er typisk for en person. Hvad der i en given situation falder naturligt for personen at gøre (personens præferencer), uden at personen nødvendigvis behøver at optræde sådan hele tiden. JTI personprofilen kan anvendes i mange sammenhænge. Personprofilen kan hjælpe os til at forstå ligheder og forskelle mellem os selv og andre mennesker. Hvorfor vi foretrækker nogle arbejdsopgaver og arbejdsmåder frem for andre. Hvorfor vi hurtigt er på bølgelængde med nogle mennesker, mens vi kan opleve andre som vanskeligere at kommunikere med. JTI anvendelsesområder - lederudvikling - ledelsesrådgivning - udvikling af teams - coaching værktøj - personlig udvikling - karriereudvikling og -valg - konflikthåndtering Hvad kan du anvende JTI til - øget selvindsigt - kommunikere mere effektivt - samarbejde bedre hjemme og på arbejdet - indsigt i andre personprofilers præferencer - identificere styrker og muligheder i grupper - reducere uproduktive konflikter - få en bedre motivation Hvorfor JTI - skandinavisk udviklet - enkelt og hurtigt at anvende - baseret på solid forskning og teori - personprofilen er ikke vurderende - JTI tilbydes i en online netversion JTI personprofilen kan indgå i forskellige kurser, workshops og teamforløb, ligesom vi tilbyder personprofilen som en del af vore coachingforløb. Kontakt Michael Skjøt for yderligere information og inspiration: e-mail: ms@skjoet.net og telefon 20 48 63 78. | |||
| ||||